Om bloggen

Da jeg begyndte på denne blog, var jeg 39 år og min mand var 41 – og prognoserne var ikke ligefrem positive. Min fertilitet er halveret siden jeg var 36, og allerede da var den halveret i forhold til en 20-årigs. Det bliver ikke let, men det lykkedes jo sidst.

Jeg er mor til en skøn knægt fra 2009. Sammen med min mand ville jeg gerne have haft et barn til. Vi ønskede, at vores søn skulle have en lillebror eller -søster. Vi ønskede så brændende at være en familie på 4. Her på siderne er beskrivelsen af vores kamp for at få en søn eller datter.

Vores søn kom til verden i 2009, da jeg var 37 år. Vi fik ham i 3. forsøg med insemination, da jeg var 36 år. Og det er nemmere at blive gravid anden gang, siger man jo. Så vi var rigtig optimistiske og havde slet ikke forberedt os på, at vi skulle igennem helvede. Uden grund, skulle det vise sig.

Vi har nemlig opgivet kampen til slut: Vores drøm om familieudvidelse brast efter 4 års fertilitetsbehandling, 3 inseminationer, 6 reagensglasforsøg, utallige fryseæg-oplægninger og hundredetusinder af kroner. Det hele sluttede med en sms efter de sidste 2 fryseæg var døde.

Sorgen er så stor og så svær at bære. Uhåndgribelig, fordi vi ikke har mistet en, vi kender, men vi har mistet det barn, vi har drømt om, har planlagt og ikke mindst har følt så tydeligt alle gange, jeg har fået sat æg op

trekloverVi vælger at stoppe. Hver gang det slår fejl går vi lidt i stykker indeni, og chancen er efterhånden så lille, at det ikke er forsvarligt at blive ved – hverken overfor os selv, men allermest for vores søn. Så … det er slut. Jeg får ikke flere børn. Jeg skal aldrig mere føle liv under mit hjerte igen, selvom det er det, jeg allerhelst vil ..

Så vi mister begge en livslang drøm. Det barn, vi allerede næsten følte, vi kendte, mister vi nu. Det barn, vi allerede havde valgt helt særlige navne til, siger vi nu farvel til. Det barn, vi har set blinke på monitoren i form af små befrugtede æg, og som tændte håb i os. Igen og igen. Farvel du lille stjerne – lys for os ❤

2 svar til Om bloggen

  1. Lisbeth siger:

    Hej, har lige siddet og læst din blog, og blev meget berørt. Du skriver om mange af de ting, følelser og tanker jeg også ligenu tumler med. Vi har også en dreng fra 2009 og har siden han var et halvt år prøvet at få nr. 2. Et stort tabu som du også skriver. Hvor er vi tit blevet mødt med, kan i ikke bare være glade for ham i har. Så nu foregår behandlingerne ikke ” offentligt” .. Vi holder det for os selv og det er faktisk rart. Jeg krydser fingrene for at det lige pludselig lykkedes for jer. Kærligst

    • Gitte K siger:

      Hej Lisbeth!

      Tak for din hilsen! Åååh, jeg ville ønske, at der ikke var andre i min situation, jeg er ked af at høre, at du er i samme sko.
      Jeg håber, at vi får held med vores projekt! Skriv endelig igen, det vil glæde mig så meget at høre hvordan det går for jer!

      Kram fra Gitte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s